Arriva salgsagenters billetsalg Ikast og Bjerringbro ude af drift

Hos vores salgssteder i Ikast (Bøger & Papir) og Bjerringbro (Bog & Ide) er vores billetudstedelses-system til udstedelse af billetter til takstgrænseoverskridende rejser til DSB/Arriva p.t. desværre ude af drift.

Der arbejdes på at udbedre fejlen snarest muligt.

For billetkøb henvises i mellemtiden til billetautomaterne på hhv. Ikast og Bjerringbro station.

Nærmeste betjente Arriva billetsalg findes på hhv. Silkeborg og Viborg st.

Salg af billetter til lokale Midttrafik rejser inden for takstgrænsen er upåvirket og varetages fortsat uændret hos Bøger & Papir i Ikast og Bog & Idé i Bjerringbro, ligesom de kan købes i billetautomaterne.

Vi beklager de gener, fejlen på udstyret måtte medføre og ser frem til snarest igen at være klar til at betjene vores kunder med det fulde billetudbud.